NATURZONEN.DK

To tredjedele af nationalparken er såkaldt kernezone, mens ca. 23 procent er permanent plejezone og ca. 10 procent midlertidig plejezone, hvor kulturlandskaber er integreret. Men hovedformålet med Bercthesgaden Nationalpark er først og fremmet naturbeskyttelse, dernæst forskning i naturlige og naturnære livsfællesskaber og endelig information og formidling til de besøgende. Alle andre formål er dog underordnet naturbeskyttelsen.

​

Nationalparkens dyre- og plantearter er strengt beskyttet, og naturlige processer, f.eks. erosion får lov at forløbe uden indgriben. 5.000 hektar bjergskov er endvidere udlagt som såkaldt urørt skov, det vil sige uden skovdrift. Til sammenligning er den største urørte skov i hele Danmark på blot 250 hektar. Træer, der er væltet af storm eller styrtet om af ælde, fjernes ikke, men får lov at forblive en del af naturens kredsløb til gavn for de mange andre arter, der er afhængige af dødt ved.

 

En af talrige landskabsperler i nationalparken er Königssee – Tysklands reneste sø. Og man gør sig store anstrengelser for at bevare den sådan. Den faste turistsejlads på søen foregår således kun med elbåde, så søen ikke forurenes – og den næsten lydløse sejlads undgår at støjforurene naturens stilhed. Hvis man vil undgå de stejle bjergstier, kan man f.eks. sejle hele vejen til sydenden af søen for at udforske området, der fører hen til Obersee og videre til Tysklands højeste vandfald, Röthbachfall (med et sammenlagt fald på 470 meter).

​

I Berchtesgaden Nationalpark er der bl.a. grævling, ræv, murmeldyr, gemse (en gede-antilope), krondyr, rådyr og stenbuk (indført i 1930’erne, men har muligvis tidligere været hjemmehørende i området). Den sjældne alpetræbuk lever også her, bl.a. i selskab med sommerfugle som apollo, skovbjergrandøje, kejserkåbe, mørk pletvinge og svalehale. Her er 87 forskellige bi-arter, heriblandt 19 humlebiarter, f.eks. den sjældne Eisenhuthummel (jeg ved ikke, hvad den hedder på dansk, men det tyske navn kan oversættes til jernhat-humlebi).

​

Nationalparken kan også byde på hugorm, snog, glatsnog og ildsalamander, og man kan også opleve urfugl, tjur, hjerpe, fjeldrype og perleugle. Kongeørnen er vendt tilbage til nationalparken, hvor der ynglede fem par i 2014. Tidligere har her været europæisk bison, los, brun bjørn, ulv og odder, hvoraf enkelte måske kan genindvandre af sig selv. Og så er der selvfølgelig mange blomster, f.eks. edelweiss, krans-lilje og forskellige orkideer.

Der er nok at gå på opdagelse efter.