NATURZONEN.DK

3. Bisonens blinde passagerer: parasitter

​

Udsætningen af europæisk bison har naturligvis ikke været problemfri, heller ikke i Danmark. Ofte er der en lokalbefolkning, der skal vænne sig til dyrene, men den proces har Naturstyrelsen haft held med at gelejde på plads over en tilvænningsperiode på Bornholm, hvor udsætningen er blevet en stor publikums- og turistsucces – så stor, at det i sig selv har været et argument for at udvide hegningen i betydelig grad.

​

Med udsætningen af dyr fra et andet land følger imidlertid også snyltere med vekslende overlevelseschancer afhængigt af de forhold, dyrene kommer til at leve under. Parasitter kan føre til en svækkelse, der forårsager dyrets død, og europæisk bison har været gennem en flaskehals med meget få individer tilbage i midten af 1900-tallet, hvorfor risikoen for indavl og et mindre robust afkom formodentlig er højere end normalt. 

​

I 2013 indsamlede forskere prøver fra de bornholmske bisoner og undersøgte forekomsten af parasitter, der blev konstateret i betydeligt omfang, bl.a. leverikter, vomikter, trådorm, piskeorm og lungeorm, hvoraf den sidste gruppe parasitter består af en række forskellige arter, som ikke blev nærmere artsbestemt (Buchmann m.fl. 2014). 

​

Leverikten har en livscyklus, der er afhængig af den lille skalbærende pytsnegl som mellemvært, idet de mikroskopiske larver (miracidielarver) borer sig gennem skallen. Her forvandler de sig til et nyt mikroskopisk larvestadie, der bliver til cyster på forskellige planter fugtige steder, og som ædes af diverse planteædere, f.eks. får, kvæg, hjorte – og europæisk bison. Når de først er kommet ind i dyret, udvikles de til tre centimeter lange voksne leverikter i galdegangen, hvor de kønsmodnes og producerer æg, som via afføringen ryger tilbage i naturen – og cyklussen begynder forfra.

​

I august 2015 døde to voksne bisoner og en kalv i Almindingen, men der blev ikke foretaget en egentlig parasitanalyse (Buchmann m.fl. 2016). En lokal dyrelæge vurderede dog en af køerne og fandt, at den var stærkt belastet af parasitter, bl.a. lungeorm, Iøbetarmorm og leverikter – sandsynligheden for, at dyrene er blevet smittet med leverikter på Bornholm er dog lille, hvorfor den formodentlig har været medbragt fra Polen.

Flere bisoner er døde i Bisonskoven, men eftersom de ikke tilses dagligt og naturligvis flytter sig i et område med gode skjulesteder, er det langtfra altid, at kadaverne findes. Udover ovenstående har man konstateret én død tyr, der blev stanget ihjel af en konkurrent, en ko, der døde under mislykket drægtighed, og en kalv, som formodentlig døde, fordi den mistede sin mor. 

Alene fra sommeren 2017 til sommeren 2018 døde syv bisoner i Almindingen, men de fleste kadavere er først fundet på et tidspunkt, hvor de har været alt for dekomposterede til at konstatere dødsårsagen. Skovrider Søren Friese udtaler i en pressemeddelelse: »Nogle er døde, fordi de har en ringe modstandskraft mod parasitter, andre fordi de er blevet stanget af konkurrenter i flokken, en enkelt er død af betændelse som følge af en fejlslagen drægtighed, og så er de dyr, vi oprindelig indførte fra Polen ved at være så gamle, at det er forventeligt, at de begynder at dø.« (Naturstyrelsen, 12.7.2018).

​

Ifølge Naturstyrelsen er sådanne 'kriser' 5-6 år efter en udsætning ikke usædvanlige, og trods alt er bestanden som tidligere nævnt vokset fra 7 dyr i 2012 til 12-13 i 2018.

Fremadrettet er det en lære, at dyr skal gennem en parasitologisk undersøgelse, før de udsættes, og ikke et lille år senere, som det var tilfældet med bisonerne på Bornholm, der blev tjekket for bakterier og vira i 2012, men først for parasitter ved en indirekte metode i 2013. I december 2017 blev problematikken atter aktuel, da ni af Randers Regnskovs 14 bisoner måtte aflives, bl.a. som følge af leverikter.