NATURZONEN.DK

I 1964 bliver Tærø den første lokalitet, hvor der genudsættes vildheste i Danmark, og da det sidste menneske fraflytter øen i 2014, egner den sig til et reelt vildheste-reservat med vildere og mere selvbærende natur. Status i 2019 er, at udviklingen imidlertid går i den modsatte retning ...

 

VILDHESTE. TÆRØ, ULVSUND (ca. 173 ha). NATURPROJEKT SIDEN 1964.

 

• Ejer og forvalter: Kristian Kryger

• Naturpleje med vildere græssere + tilskudsfodring

• Vildheste: Exmoor Ponyer

• Vildhestebestand 2017: ca. 46 (Wikipedia) 

• Vildhestebestand 2018: ca. 50 (lokale kilder)

• Vildhestebestand 2020: ca. 70 (lokale kilder)

+ sommergræssende kreaturer

​

I 1960’erne henter en dansk forskergruppe to flokke af vilde Exmoor Ponyer fra øde egne i Storbritannien til Danmark og Sverige. Den ene flok skal gå på Hallandsåsen i Skåne, den anden på øen Tærø i Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Hensigten er at tilbagekrydse dem med andre hesteracer for at få den uddøde vildhest tarpan tilbage, men projektet bliver droppet, og hestene i Skåne sælges. Til gengæld kommer Tærø til at danne ramme om Danmarks første genudsætning af vildheste – i dag på sjette årti.

 

Hestene er i princippet vildtlevende (Naundrup & Svenning 2015), og færre og færre mennesker har boet på øen de forgangne årtier. Fra 2014 er øen ubeboet ifølge Wikipedia, og i 2017 bliver vildhestebestanden opgjort til ca. 46 (jf. Wikipedia), i 2018 ca. 50, og i januar 2020 ca. 70 ifølge lokale.

 

Der er ikke tilført blod udefra siden 1964, og vildhestene i en række andre danske projekter nedstammer fra bestanden på Tærø. I 2003 blev nogle af vildhestene fra Tærø udsat ved Klise Nor på Sydlangeland, og i 2006 flyttes de fleste herfra til Langelands andet vildhesteprojekt ved Dovns Klint og Gulstav Mose – og det er 'overskudsdyr' fra dette område, der løbende er flyttet til en stribe efterfølgende vildhesteprojekter i Danmark.

​

Tærø kunne være et vildhestereservat med selvbærende natur uden tilskudsfodring, hvis hestebestanden blev tilpasset det naturlige fødegrundlag. Desværre går det i den modsatte retning med vildtagre og massiv tilskudsfodring på den østlige del af øen, selv om den ligger i et Natura 2000-område.

​

Vildtagrene er tilsyneladende anlagt i 2018, og selv om de formelt er uden for paragraf 3-udpegningerne, er disse jo kun vejledende – det kræver en nærmere analyse at vurdere, om de er lovlige. Nedenfor følger en række luftfotos af øen.